Den danske rallyføreren Niki Larsen har vært i Norge for å lære seg noen tips om snøkjøring. Etter flere dager på kurs hos Haugland dro de hjemover meget fornøyde.
Så er Niki Bjerg Larsen hjemvendt fra Norge. Han har været på et super 4 dages kursus på John Hauglands Vinter Rallyskole i Norge. Det var et kursus Niki havde glædet sig rigtigt meget til og havde en masse forventninger til og de blev da også indfriet til fulde. Der var i alt 5 hold tilmeldt, et fra Australien, et fra Irland, et fra England, et fra Norge og så Nikis danske hold. Kurset startede første dag med at holdene blev sendt ud på en 3,5 km lang bane anlagt på en tilfrosset sø og så blev der ellers testet og trænet til den store guldmedalje. Som John Haugland udtalte så blev der pr. dag kørt mellem 200 km og 250 km på banen af hver deltager, så det var noget der gav noget køretræning. Og efter den første formiddag var overstået have Niki allerede fået en del teknik ind i kroppen samt noget god speed. Så det gik strygende i sneen og den storslåede natur. Niki fungerede godt og Suzukien kørte bare stabilt som den altid plejer at gøre. Dagen fortsatte og der blev mere og mere speed i både Niki og den gule Suzuki.
Næste dag vendte man så prøven om så den blev kørt i modsat retning for udfordringens skyld og det skulle deltagerne så lige vænne sig til, men kom dog hurtigt efter det. Men Niki syntes ikke rigtigt det kørte for ham for bilen ville ikke helt det som han ville have den til. Suzukien er jo sat op til asfalt med asfalt undervogn og at køre på sne og is er en helt anden verden og det skal bilen selvfølgelig være sat op til, men når der nu ikke var fremskaffet en undervogn til dette, ja så måtte Niki jo klare sig med det han nu havde og så få det bedste ud af det. Der blev så justeret frem og tilbage og pludselig fandt man alligevel en løsning som gjorde at det hele lige pludselig bare kørte for Niki og Suzukien og smilet igen kom over Nikis læber. Det endte med at blive en rigtig god dag som virkelig gav Niki en masse god træning og føling med bilen.
Tredje dagen skulle der køres en skovprøve på ca. 7,5 km, ud i gennem skoven op af bjerget hvor man vendte og så kørte samme vej tilbage. Prøven startede nede ved søen hvor de havde kørt de to første dage og da der kun kunne være en ude på skovprøven af gangen, ja så blev der jo en del spildtid. Niki gjorde så det at han kørte nede på isen når der var andre ude på skovprøven og på den måde blev der ikke nogen spildtid for Nikis vedkommende, men en masse køretræning.
Fjerde dagen skulle der køres en 10 km lang skovprøve et andet sted. En rigtig spændende og udfordrende prøve John Haugland også brugte til test af undervogne og støddæmper test med bl.a. VW bilfabrikkerne. Så det gik over stok og sten, eller rettere sne og is og det var tydeligt at se Niki virkelig havde fået føling med det at køre på det løse underlag.
Det har været et rigtigt godt og lærerigt kursus som Niki virkelig har fået meget ud af så det bliver spændende at se fremover hvor meget af dette han kan overføre til grus kørslen når det kommer. Spændende bliver det...
Bjerg Motorsport / C.L.
Kilde: www.bjergmotorsport.dk